Skip to main content
Changing electric charging process in Denmark

Power Fuel

Mange af de trends man ser rundt i verden, gælder naturligvis også i bilbranchen. Trenden inden for bilbranchen afspejler et større ønske om en ny og grøn fremtid med fokus på digitalisering. I takt med denne udvikling er behovet for smarte og teknologiske løsninger til elbiler også blevet et stigende behov. Vi er stolte af at have hjulpet Power Fuel med både design og udvikling af en ny app, som viser deres smukke arbejde frem. Appen gør det nemmere for både eksisterende og nye potentielle kunder at navigere rundt blandt de mange muligheder.

Kunde
Power Fuel
Ydelser
Planlægning
Teknologier
Laravel
Native apps
Tidslinje
Igangværende projekt
homepage Powerfuel

Højdepunkter

Kunden

Power Fuel er en dansk og landsdækkende udbyder af el-ladestandere til boligforeninger, virksomheder og private. Power Fuel udspringer af elinstallatørvirksomheden Axeltoft ApS, og blev stiftet 2020 af Jacob Axeltoft Lukassen og Phillip Borg Rønnov. Power Fuel har fokus på at gøre det nemt at køre på strøm ved at tilbyde intelligente og brugervenlige ladningsmuligheder for forskellige kundegrupper, og har et grønt mindset med sig i alt hvad de foretager sig. Bl.a. veksler de hver solgte lade stander til 1 kvadratmeter fredet natur, og har i Schneider Electric fundet sig en partner til levering af topmoderne standere, som kan bryste sig af titlen som verdens mest bæredygtige virksomhed i 2021.

Power Fuel har hovedsæde i Skovlunde, Storkøbenhavn. Virksomhedens primære beskæftigelse er boligforeninger og virksomheder over hele Danmark, der ønsker en komplet løsning med intelligente ladestationer og administration heraf. Derudover tilbyder Power Fuel også løsninger til kommuner, hvad end det skal være internt personale eller om det skal være offentligt tilgængeligt til kommunens borgere. 

 

Udfordring

Power Fuel kontaktede os i deres søgen efter en digital leverandør med erfaring indenfor IoT, til udvikling og design af en app, der kunne tilbyde intelligent og brugervenlig styring af el-ladestander løsninger for både private, boligforeninger og virksomheder. Med en lang ønskeliste af funktioner til implementering over tid, har det kontinuerligt været af høj prioritet af arbejde med brugervenligheden, da så mange funktionstilføjelser hurtigt kan gøre appens brugerflade uoverskuelig.

Designet skulle skræddersyes baseret på brandbook, og der var fra start et ønske om dynamiske animationer ved fx loadtid. Kravene til back-end har ligeledes været store fra start, da der både skulle administreres ladestandere, virksomheds og foreningsprofiler, brugerverificering, komplekse betaling og faktureringsmuligheder mm. Ift. integration med selve ladestanderne, så havde Power Fuels samarbejdspartner Schneider Electric udviklet en cloudløsning, som vi kunne integrere op imod til integration via Open Charge Point Protocol (OCPP), en global, åben standard til interoperabilitet i industrien, som er ved at blive et standardiseret krav til udbydere fra særligt offentlige kunder.

Der var således lagt op til en IoT løsning, dvs. et sammenkoblet netværk af fysiske objekter, der er integrerer hardware og software med det simple formål at forbinde og udveksle data mellem enheder og systemer.

Løsning

Appens design blev til gennem løbende dialog mellem imangu og Power Fuel. Processen begyndte med en længere planlægningsfase, hvor vi analyserede cloud-platformen samt OCPP-protokollen, samt designede og udarbejdede løsningsspecifikation for en version 1 samt et roadmap for følgende funktionstilføjelser. Efter lanceringen af version 1, har vi arbejdet efter AGILE principper, med både drift support og løbende funktionstilføjelser. Vi lagde fra start vægt på et professionelt look som var i overensstemmelse med Power Fuels brand og deres identitet. Appen er udviklet som native app til både iOS og Android i et skræddersyet design baseret på brandbook, og som inkluderer bla. animationer og grønne farver i tråd med virksomhedens vision.

Back-end og app-server blev udviklet i frameworket Laravel, som er et open source PHP-framework til udvikling der giver stor fleksibilitet og sikkerhed. Der er integreret via REST-APIer til  betalingsgateway fra danske Reepay, hvorigennem der håndteres løbende betalinger med kreditkort og mobilepay, samt Mailgun til automatisk udsendelse af e-mails ved bruger-verificering, fakturering mm, og derudover også til Google Maps, til live-kort data og geolokation.

 

Resultat

Powerfuel appen loader med en animation som viser et batteri der lader op. Farverne er i grønne nuancer i en minimalistisk stil. Forsiden er løbende blevet rost af brugerne, for at give et simpelt og intuitivt overblik over funktionerne, samt mulighed for at starte opladning ved første touch. Derudover kan man tilgå lokationer via kort eller liste, booke en stander forud, tjekke sit forbrug, få information om live elpriser eller gå til ”hjælp” sektionen. Navigation fungerer med brødkrummer, således man altid kan finde tilbage til forsiden, samt en burger/side menu i venstre side hvorfra man kan håndtere brugerprofil (herunder GDPR krav så som slet bruger), betalingsoplysninger mm.

Det er muligt at betale enten som privatbruger med eget kreditkort eller mobile pay, eller at blive tilknyttet både virksomheds- og/eller boligforeningskonto. Således kan godkendte medarbejdere lade gratis, og man kan evt. betale sin ladninger hjemme i boligforeningen over den normale faktura for boligudgifter. Systemet har en omfattende back-end administration, hvorfra ladestandere oprettes og håndteres, evt. med firmalogoer som det er tilfældet for standere på Aldis parkeringspladser; indhold og brugeradministration; i overensstemmelse med GDPR; betalinger; push-notifikationer mm.

Samarbejdet har forløbet i 2+ år, og systemet er i konstant udvikling, og senest blev det også muligt for Powerfuel brugere at oplade på IONITYs ladestandere igennem Europa, efter at en omfattende integration blev implementeret.  Vi ser frem til et fortsat langt og succésrigt samarbejde!

 

collage of phones

Samarbejdet med IMANGU er en sand fornøjelse. Vi oplever at der er hurtig reaktionstid og stor imødekommenhed inden for vores ønsker ved udvikling af både vores app og backend. Hvad end opgaven er stor eller lille, bliver den altid modtaget med stor seriøsitet og sparring undervejs i udførslen. IMANGUs forståelse for vores virksomhed, er med til at dygtiggøre de stillede opgaver.

Jacob Axeltoft
CEO

Har du et projekt?

Tal med vores professionelle udviklere og få vores uforpligtende feedback på dit projekt eller din idé. Tøv ikke med at kontakte os i dag, vi svarer altid inden for 24 timer.

Vores andre projekter