Valutaomregner

Valutaomregner Appen gør det simpelt og let at udregne kurser på farten.

UDFORDRINGEN

imangu blev kontaktet for at udvikle en app til valutaomregning, som skulle komplimentere websitet valutaomregner.dk. Målet var en intuitiv app-oplevelse i et minimalistisk og strømlinet design. Kurserne skulle løbende opdateres, men appen skulle samtidig være brugbar offline.

LØSNINGEN

Dagen efter første kontakt, blev en erfaren projektleder og grafisk designer på sagen, og indenfor to ugers sparring med kunden, var designkonceptet på plads. Appen blev udviklet som native, bl.a. for at sikre fuld offline brug samt en flydende brugeroplevelse i højeste kvalitet. Valutaomregner skulle benytte en API til et tredjeparts software som leverer dagskurser. For at minimere antallet af kald til tredjepart, og dermed højere licens og opbrugte dagskvoter, foreslog vi at udvikle en simpel App-server som kunne fungere som mellemled. App-serveren ville hente data fra tredjepart et fastsat antal gange om dagen, og videresende informationen til Appen.

RESULTATET

Valutaomregner tilbyder Android og iOS brugere en intuitiv måde at finde dagskurser på foretrukne valutaer, og omregne beløb herimellem. Brugerens præferencer gemmes til næste gang, så der hurtigt kan laves nye beregning. iOS versionen implementerer endvidere Apples Dark Theme funktion, så der kan skiftes mellem lys og mørk baggrund, og kan også bruges på iOS tablet. Valutaomregneren er en simpel app, som udfører sin kernefunktion til perfektion, og tilbyder en minimalistisk brugeroplevelse så let, så alle kan være med.

Valutaomregner Case billede
TEKNOLOGIER

imangu designede og udviklede Valutaomregneren på 4 uger. Følgende services og teknologier blev benyttet:

Native iOS
Native Android
Laravel / PHP App-server
Projektledelse
UX/UI Design
REST-API
Pawel Boruszczak
Senior Project Manager
Pawel Boruszczak